Lyngby Vikings sælger Rasmus ”RAALZ” Steensborg til tyske Sprout

Efter mere end et år i den kongeblå spillertrøje er RAALZ nu solgt videre til den store tyske organisation Sprout.

”Vi er super stolte over at kunne sende RAALZ videre til et hold som Sprout. Det beviser at vi arbejder den rigtige vej, når vi kan tiltrække de større organisationers opmærksomhed. Samtidig er det selvfølgelig også lidt vemodigt at skulle sige farvel til en spiller og personlighed som RAALZ. Han er en verdensklasse holdspiller både inde- og udenfor serveren.” Udtaler Jeppe Jensen – Partner i Gamers Elite som er organisationen bag Lyngby Vikings.

”Min tid hos Lyngby Vikings har været super lærerig og generelt rigtig god for mig. Jeg er glad for de ting, som jeg har opnået med Lyngby Vikings, og jeg har helt sikkert følt, at mit ophold har hjulpet mig i den rigtige retning. Dog kan jeg mærke, at det er tid til nye udfordringer og nye muligheder for at udvikle mig endnu mere, hvilket er derfor jeg nu tager det næste skridt i min karriere. Jeg vil gerne give et kæmpe shout-out til menneskerne i Gamers Elite som står bag Lyngby Vikings, der har gjort det hele muligt, og en særlig tak til vores IGL Birdfromsky, som troede på mig tilbage i tiden, da jeg fik chancen på holdet.” udtaler Rasmus ”RAALZ” Steensborg.

Erstatningen for RAALZ er tæt på at være på plads – en officiel udmelding om det kommende 5-mands lineup vil komme i nærmeste fremtid.

De involverede parter i handlen har valgt ikke at offentliggøre transfersummen, men Thomas Sinding fra Gamers Elite udtaler: ”Det er en rigtig fornuftig handel for alle parter, og vi ønsker Rasmus alt det bedste i fremtiden”.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.